Fejr årets sidste aften på toppen af Nyhavn
Byd det nye år velkommen med en uforglemmelig nytårsmiddag på SILO, hvor gastronomi, udsigt og stemning går op i en højere enhed.
Fra vores restaurant på toppen af Nordhavn kan I nyde en af Københavns smukkeste panoramaudsigter, mens vores køkken serverer årets nytårsmenu. Aftenen begynder med et glas champagne og snacks, efterfulgt af en elegant 3-retters menu med tilhørende vinmenu, vand og en afslappet, festlig atmosfære.
Efter middagen er I naturligvis velkomne til at fortsætte aftenen med cocktails i vores bar, inden vi siger tak for i år.
SILO Nytårspakke koster 1995 kr. pr. person og inkluderer:
Velkomstchampagne
Snacks
3-retters nytårsmenu
Vinmenu
Vand med eller uden brus
Menu
Snacks
Iberico skinke og sort vinter trøffel
Jomfruhummer tatar og finger lime
Oscietra caviar og jordskok
Forret
Hummerravioli med Kaffir lime, Piment d’Espelette og Skummet hummersauce
Hovedret
SILO Beef Wellington med Pommes rösti, Syltede grønne tomater og Sauce bordelaise
Dessert
Fyldt chokolade med Piemonte-hasselnødder, Champagnesorbet og Roser
Praktisk information
Vi viser ikke Kongens Nytårstale.
Cocktailbaren er åben i restaurantens åbningstid.
Menuen kan tilpasses vegetarer og pescetarer.
Alle gæster skal have forladt SILO senest kl. 23.30.
Julen i Siloen er noget helt særligt.
Når vintermørket sænker sig over København, og byens lys spejler sig i havnen, forvandles Siloen til de perfekte rammer for årets hyggeligste stunder. Her mødes familie, venner, kolleger og forretningsforbindelser til gode samtaler, udsøgte smagsoplevelser og en uforglemmelig udsigt over byen.
Fra den 20. november åbner vi dørene for årets julemenuer til både frokost og aften. Vores køkken har sammensat menuer, der hylder julens bedste smage med fokus på kvalitet, sæsonens råvarer og den særlige varme, som kendetegner december måned.
Uanset om I planlægger årets julefrokost, en hyggelig middag eller en festlig aften med kollegerne, glæder vi os til at byde jer velkommen til en magisk juletid i Siloen.
Frokost mellem 11.30 og 16.00
DEN STORE JULEFROKOST
Julesild med syltet fennikel, appelsin og rødløg
Enebær gravede laks med ræve sauce
Sprødstegt rødspættefilet med remoulade & citron
*
Lun leverpostej med bacon og sylt
Sprængt andebryst med flødepeberrod, agurkesalat & syltet ribs
Marineret gris med rødkål, svesker og sprødt svær
*
Ris a la mande med lun kirsebær sauce
695
Tilkøb:
Juleost med sprødt & sødt + 75
(Der tager forbehold for ændringer)